Lov nr. 429 af 31. maj 2000 som ændret ved § 7 i lov nr. 280 af 25. april 20011 og § 6 i lov nr. 552
af 24. juni 20052.
Lov om behandling af personoplysninger3
(Tandskadeankenævnets Internetversion).
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af
elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register.
Stk. 2. Loven gælder tillige for anden ikke- elektronisk systematisk behandling, som udføres for
private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt
oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden.
Dette gælder dog ikke reglerne i lovens kapitel 8 og 9.
Stk. 3. Loven gælder endvidere for behandling af oplysninger om virksomheder m.v., jf. stk. 1 og
2, hvis denne behandling udføres for kreditoplysningsbureauer. Tilsvarende gælder for så vidt angår
behandlinger, som er omfattet af § 50, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Kapitel 5 gælder også for behandling af oplysninger om virksomheder m.v. , jf. stk. 1.
Stk. 5. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde kan justitsministeren bestemme, at lovens regler helt
eller delvis skal finde anvendelse på behandling af oplysninger om virksomheder m.v., som udføres
for private.
Stk. 6. Uden for de i stk. 4 nævnte tilfælde kan vedkommende minister bestemme, at lovens regler
helt eller delvis skal finde anvendelse på behandling af oplysninger om virksomheder m.v., som
udføres for den offentlige forvaltning.
§ 2. Regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en
bedre retsstilling, går forud for reglerne i denne lov.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis det vil være i strid med informations- og
ytringsfriheden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
Stk. 3. Loven gælder ikke for behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på
udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Stk. 4. Bestemmelserne i lovens kapitel 8 og 9 og §§ 35-37 og § 39 finder ikke anvendelse på
behandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige område. Bestemmelserne i
lovens kapitel 8 og §§ 35-37 og § 39 finder heller ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for
politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område.
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages for Folketinget
og institutioner med tilknytning dertil.
Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på behandlinger, der er omfattet af lov om massemediers
informationsdatabaser.
Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt
allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af
medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er
sket uændret i forhold til offentliggørelsen. Dog gælder bestemmelserne i lovens §§ 41, 42 og 69.
2
Stk. 8. Loven gælder endvidere ikke for informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt
allerede offentliggjorte tekster, billeder og lydprogrammer, der omfattes af medieansvarslovens § 1,
nr. 3, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold til
offentliggørelsen. Dog gælder bestemmelserne i lovens §§ 41, 42 og 69.
Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse på manuelle arkiver over udklip fra offentliggjorte, trykte
artikler, som udelukkende behandles i journalistisk øjemed. Dog gælder bestemmelserne i lovens
§§ 41, 42 og 69.
Stk. 10. For behandling af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk
øjemed, gælder alene bestemmelserne i lovens §§ 41, 42 og 69. Det samme gælder for behandling af
oplysninger, som udelukkende sker med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed.
Stk. 11. Loven gælder ikke for behandlinger, der udføres for politiets og forsvarets
efterretningstjenester.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Personoplysninger:
Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede).
2) Behandling:
Enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som
oplysninger gøres til genstand for.
3) Register med personoplysninger (register):
Enhver struktureret samling af personoplysninger, der er tilgængelige efter bestemte kriterier, hvad
enten denne samling er placeret centralt, decentralt eller er fordelt på et funktionsbestemt eller
geografisk grundlag.
4) Den dataansvarlige:
Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der
alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages
behandling af oplysninger.
5) Databehandleren:
Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der
behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne.
6) Tredjemand:
Enhver anden fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution eller ethvert andet organ
end den registrerede, den dataansvarlige, databehandleren og de personer under den dataansvarliges
eller databehandlerens direkte myndighed, der er beføjet til at behandle oplysninger.
7) Modtager:
Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, hvortil
oplysningerne meddeles, uanset om der er tale om en tredjemand. Myndigheder, som vil kunne få
meddelt oplysninger som led i en isoleret forespørgsel, betragtes ikke som modtagere.
8) Den registreredes samtykke:
Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at
oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling.
9) Tredjeland:
En stat, som ikke indgår i Det Europæiske Fællesskab, og som ikke har gennemført aftaler, der er
indgået med Det Europæiske Fællesskab, og som indeholder regler svarende til direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
3
Kapitel 3
Lovens geografiske område
§ 4. Loven gælder for behandling af oplysninger, som udføres for en dataansvarlig, der er etableret i
Danmark, hvis aktiviteterne finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for den behandling, som udføres for danske diplomatiske
repræsentationer.
Stk. 3. Loven gælder også for en dataansvarlig, som er etableret i et tredjeland, hvis
1) behandlingen af oplysninger sker under benyttelse af hjælpemidler, der befinder sig i Danmark,
medmindre hjælpemidlerne kun benyttes med henblik på forsendelse af oplysninger gennem Det
Europæiske Fællesskabs område eller
2) indsamling af oplysninger i Danmark sker med henblik på behandling i et tredjeland.
Stk. 4. Dataansvarlige, som i henhold til stk. 3, nr. 1, er omfattet af denne lov, skal udpege en
repræsentant, som er etableret i Danmark. Den registreredes mulighed for at foretage retslige skridt
mod vedkommende dataansvarlige berøres ikke heraf.
Stk. 5. Den dataansvarlige skal skriftligt underrette Datatilsynet om, hvem der er udpeget som
repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 6. Loven gælder, hvis der for en dataansvarlig, der er etableret i et andet medlemsland,
behandles oplysninger i Danmark og behandlingen ikke er omfattet af direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Loven gælder også, hvis der for en dataansvarlig, der
er etableret i en stat, som har gennemført en aftale med Det Europæiske Fællesskab, der indeholder
regler svarende til det i 1. pkt. nævnte direktiv, behandles oplysninger i Danmark og behandlingen
ikke er omfattet af de nævnte regler.
Afsnit II
Behandlingsregler
Kapitel 4
Behandling af oplysninger
§ 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere
behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene
sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål,
hvortil oplysningerne er indsamlet.
Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere,
end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles.
Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring
af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke
behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller
vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at
identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles.
§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,
4
2) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i,
eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning
forud for indgåelsen af en sådan aftale,
3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige,
4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser,
5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt, eller
7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger
denne interesse.
Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til
brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette
øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal
indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 6 a.
Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale
om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis
betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt.
Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i §§ 7 og 8.
Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende
bestemte typer af oplysninger efter stk. 3.
§ 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller
filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og
seksuelle forhold.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling,
2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale
interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke,
3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller
4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Stk. 3. Behandling af oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold kan endvidere ske, hvis
behandlingen er nødvendig for overholdelsen af den dataansvarliges arbejdsretlige forpligtelser eller
specifikke rettigheder.
Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden almennyttig organisation, hvis sigte er af politisk,
filosofisk, religiøs eller faglig art, kan inden for rammerne af sin virksomhed foretage behandling af
de i stk. 1 nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller personer, der på grund af
organisationens formål er i regelmæssig kontakt med denne. Videregivelse af sådanne oplysninger
kan dog kun finde sted, hvis den registrerede har meddelt sit udtrykkelige samtykke hertil eller
behandlingen er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, eller stk. 3.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis behandlingen af oplysninger er
nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne
foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet
tavshedspligt.
Stk. 6. Behandling af de i stk. 1 anførte oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.
5
Stk. 7. Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 kan endvidere gøres, hvis behandlingen af
oplysninger sker af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser.
Tilsynsmyndigheden giver tilladelse hertil. Der kan fastsættes nærmere vilkår for behandlingen.
Hvor tilladelse meddeles, giver tilsynsmyndigheden underretning herom til Europa-Kommissionen.
Stk. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke føres edb-registre med oplysninger om politiske
forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.
§ 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold,
væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre
det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,
2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår,
3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller
4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det
offentlige.
Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun
videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis
betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens
behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og
andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige
samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget
interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige
samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller
private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
Stk. 6. Behandling af oplysninger i de tilfælde, der er reguleret i stk. 1, 2, 4 og 5, kan i øvrigt finde
sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.
Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffedomme må kun føres for en offentlig myndighed.
§ 9. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8 må behandles, hvis dette alene sker med henblik
på at føre retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen
er nødvendig for førelsen af systemerne.
Stk. 2. De af stk. 1 omfattede oplysninger må ikke senere behandles i andet øjemed. Det samme
gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages med henblik på at føre
retsinformationssystemer, jf. § 6.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan meddele nærmere vilkår for de i stk. 1 nævnte behandlinger.
Tilsvarende gælder for de i § 6 nævnte oplysninger, som alene behandles i forbindelse med førelsen
af retsinformationssystemer.
§ 10. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8 må behandles, hvis dette alene sker med henblik
på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning,
og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.
6
Stk. 2. De af stk. 1 omfattede oplysninger må ikke senere behandles i andet end statistisk eller
videnskabeligt øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i
statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. § 6.
Stk. 3. De af stk. 1 og 2 omfattede oplysninger må kun videregives til tredjemand efter
forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan stille nærmere vilkår for
videregivelsen.
§ 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en
entydig identifikation eller som journalnummer.
Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,
2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil eller
3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om
videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale
drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning
for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig
myndighed.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ikke ske offentliggørelse af personnummer
uden udtrykkeligt samtykke.
§ 12. Dataansvarlige, der med henblik på markedsføring sælger fortegnelser over grupper af
personer, eller som for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af meddelelser til sådanne
grupper, må kun behandle
1) oplysninger om navn, adresse, stilling, erhverv, e-postadresse, telefon- og telefaxnummer,
2) oplysninger, der indgår i erhvervsregistre, som i henhold til lov eller bestemmelser fastsat i
henhold til lov er beregnet til at informere offentligheden, samt
3) andre oplysninger, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke dertil. Et samtykke skal
indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 6 a.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8, må dog ikke behandles. Justitsministeren kan
fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at behandle bestemte typer af oplysninger.
§ 13. Offentlige myndigheder og private virksomheder m.v. må ikke foretage automatisk registrering
af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til fra deres telefoner. Registrering må dog ske efter
forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i tilfælde, hvor afgørende hensyn til private eller
offentlige interesser taler herfor. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte nærmere vilkår for
registreringen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis andet følger af lov, eller for så vidt angår udbydere
af telenet og teletjenesters registrering af, til hvilke telefonnumre der er foretaget opkald, enten til
eget brug eller til brug ved teknisk kontrol.
§ 14. Oplysninger, der er omfattet af denne lov, kan overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i
arkivlovgivningen.
Kapitel 5
Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige
§ 15. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne i dette kapitel videregives til
kreditoplysningsbureauer.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, må ikke videregives.
7
Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette kapitel anses ikke af den grund for
offentligt tilgængelige i øvrigt.
§ 16. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke heri må indgå
gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.
Stk. 2. Det er en betingelse, at den samlede gæld, jf. stk. 1, nr. 2, administreres af samme
inddrivelsesmyndighed.
Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at
1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,
2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,
3) kravet er fastslået ved endelig dom eller
4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.
§ 17. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse herom, forinden videregivelse finder
sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger om,
1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,
2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelsen vil ske,
3) hvornår videregivelse vil finde sted, og
4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen eller der
indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.
§ 18. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse
til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse
bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives eller kun
må videregives, hvis yderligere betingelser end de i § 16 nævnte er opfyldt.
Kapitel 6
Kreditoplysningsbureauer
§ 19. Den, som ønsker at drive virksomhed med behandling af oplysninger til bedømmelse af
økonomisk soliditet og kreditværdighed med henblik på videregivelse (kreditoplysningsbureau), skal
indhente tilladelse hertil fra Datatilsynet, inden behandlingen påbegyndes, jf. § 50, stk. 1, nr. 3.
§ 20. Kreditoplysningsbureauer må kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for
bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4, må ikke behandles.
Stk. 3. Oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle,
må ikke behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende
betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed.
§ 21. Kreditoplysningsbureauer skal i overensstemmelse med § 28, stk. 1, eller § 29, stk. 1, meddele
de oplysninger, der er nævnt i disse bestemmelser, til den, der behandles oplysninger om.
§ 22. Kreditoplysningsbureauer skal til enhver tid på begæring af den registrerede inden 4 uger på en
let forståelig måde meddele denne indholdet af de oplysninger og bedømmelser, som bureauet har
videregivet om den pågældende inden for de sidste 6 måneder, samt af de øvrige oplysninger, som
8
bureauet på tidspunktet for begæringens fremsættelse opbevarer om den pågældende i bearbejdet
form eller på digitalt medium, herunder foreliggende bedømmelser.
Stk. 2. Er bureauet i besiddelse af yderligere materiale om den registrerede, skal dette samtidig
meddeles den pågældende med oplysning om materialets art samt om, at den registrerede kan få
adgang til at gennemgå det ved personlig henvendelse til bureauet.
Stk. 3. Bureauet skal endvidere give oplysning om kategorien af modtagere af oplysningerne samt
tilgængelig information om, hvorfra de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger stammer.
Stk. 4. Den registrerede kan forlange, at bureauet giver meddelelse som nævnt i stk. 1-3 skriftligt.
Justitsministeren fastsætter regler om betaling for skriftlige meddelelser.
§ 23. Oplysninger om økonomisk soliditet og kreditværdighed må kun meddeles skriftligt, jf. dog
§ 22, stk. 1-3. Bureauet kan dog til abonnenter meddele summariske oplysninger mundtligt eller på
lignende måde, såfremt spørgerens navn og adresse noteres og opbevares i mindst 6 måneder.
Stk. 2. Kreditoplysningsbureauers publikationer må kun indeholde oplysninger i summarisk form
og kun udsendes til personer eller virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra bureauet.
Publikationerne må ikke indeholde oplysninger om de registreredes personnummer.
Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun videregives, hvis oplysningerne hidrører
fra Statstidende, er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5, eller hvis
oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor enten har
erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget
retslige skridt mod den pågældende. Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke
videregives. De i 1. og 2. pkt. nævnte regler gælder tillige for videregivelse af summariske
oplysninger om skyldforhold i forbindelse med udarbejdelse af bredere kreditbedømmelser.
Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om enkeltpersoners skyldforhold må kun ske på
en sådan måde, at oplysningerne ikke kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og
kreditværdighed for andre end de pågældende enkeltpersoner.
§ 24. Oplysninger eller bedømmelser, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt
slettes eller berigtiges.
§ 25. Er en oplysning eller bedømmelse, der viser sig urigtig eller vildledende, forinden blevet
videregivet, skal bureauet straks give skriftlig underretning om berigtigelsen til den registrerede og
til alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6 måneder, før bureauet
er blevet bekendt med forholdet. Den registrerede skal tillige have meddelelse om, hvem der har
modtaget underretning efter 1. pkt., og hvorfra oplysningen eller bedømmelsen stammer.
§ 26. Henvendelser fra en registreret om sletning, berigtigelse eller blokering af oplysninger eller
bedømmelser, der angives at være urigtige eller vildledende, eller om sletning af oplysninger, der
ikke må behandles, jf. § 37, stk. 1, skal snarest og inden 4 uger efter modtagelsen besvares skriftligt
af bureauet.
Stk. 2. Nægter bureauet at foretage den begærede sletning, berigtigelse eller blokering, kan den
registrerede inden 4 uger efter modtagelsen af bureauets svar eller efter udløbet af den i stk. 1
nævnte svarfrist indbringe spørgsmålet for Datatilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal
foretages sletning, berigtigelse eller blokering. Bestemmelsen i § 25 gælder tilsvarende.
Stk. 3. Bureauets svar skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde indeholde oplysning om adgangen til at
indbringe spørgsmålet for Datatilsynet og om fristen herfor.
Kapitel 7
9
Overførsel af oplysninger til tredjelande
§ 27. Der må kun overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt
beskyttelsesniveau, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Vurderingen af, om beskyttelsesniveauet i et tredjeland er tilstrækkeligt, sker på grundlag
af samtlige de forhold, der har indflydelse på en overførsel, herunder navnlig oplysningernes art,
behandlingens formål og varighed, oprindelseslandet og det endelige bestemmelsesland, samt de
retsregler, regler for god forretningsskik og sikkerhedsforanstaltninger, som gælder i tredjelandet.
Stk. 3. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan der overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt
1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke,
2) overførsel er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale mellem den registrerede og den
dataansvarlige eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes
anmodning forud for indgåelse af en sådan aftale,
3) overførsel er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller udførelsen af en aftale, der i den
registreredes interesse er indgået mellem den dataansvarlige og tredjemand,
4) overførsel er nødvendig eller følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov for at
beskytte en vigtig samfundsmæssig interesse eller for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares,
5) overførsel er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser,
6) overførsel finder sted fra et register, der ifølge lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov er
tilgængeligt for offentligheden eller for personer, der kan godtgøre at have en berettiget interesse
heri, i det omfang de i lovgivningen fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det
specifikke tilfælde,
7) overførsel er nødvendig af hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af strafbare
forhold samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig
forfølgning eller
8) overførsel er nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, rigets forsvar eller statens
sikkerhed.
Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde kan tilsynsmyndigheden give tilladelse til, at der
overføres oplysninger til tredjelande, som ikke opfylder stk. 1, såfremt den dataansvarlige yder
tilstrækkelige garantier for beskyttelse af de registreredes rettigheder. Der kan fastsættes nærmere
vilkår for overførslen. Tilsynsmyndigheden underretter Europa-Kommissionen og de øvrige
medlemsstater om tilladelser meddelt i henhold til denne bestemmelse.
Stk. 5. Reglerne i denne lov finder i øvrigt anvendelse ved overførsel af oplysninger til tredjelande
efter stk. 1, 3 og 4.
Afsnit III
Registreredes rettigheder
Kapitel 8
Oplysningspligt over for den registrerede
§ 28. Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede skal den dataansvarlige eller dennes
repræsentant give den registrerede meddelelse om følgende:
1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.
2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.
3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder
oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som
f.eks.:
a) Kategorierne af modtagere.
10
b) Om det er obligatorisk eller frivilligt at besvare stillede spørgsmål samt mulige følger af ikke at
svare.
c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-
3 nævnte oplysninger.
§ 29. Hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, påhviler det den dataansvarlige eller
dennes repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til
videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted, at give den
registrerede meddelelse om følgende:
1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.
2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.
3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder
oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som
f.eks.:
a) Hvilken type oplysninger det drejer sig om.
b) Kategorierne af modtagere.
c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-
3 nævnte oplysninger, eller hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder heller ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig
umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.
§ 30. Bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, gælder ikke, hvis den registreredes interesse i at
få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser,
herunder hensynet til den pågældende selv.
Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, kan tillige gøres, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til
offentlige interesser, herunder navnlig til
1) statens sikkerhed,
2) forsvaret,
3) den offentlige sikkerhed,
4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med
brud på etiske regler for lovregulerede erhverv,
5) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske
Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og
6) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i
den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder.
Kapitel 9
Den registreredes indsigtsret
§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende
meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne
oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om,
1) hvilke oplysninger der behandles,
2) behandlingens formål,
3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og
11
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. 1. Er begæringen ikke
besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om
grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
§ 32. Bestemmelserne i § 30 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ
sagsbehandling, kan undtages fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i
offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og 14.
Stk. 3. Der er ikke ret til indsigt i oplysninger, der behandles for domstolene, hvis oplysningerne
indgår i tekst, som ikke foreligger i endelig form. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne er
videregivet til en tredjemand. Der er ikke ret til indsigt i voteringsprotokoller og andre referater af
domstolenes rådslagning samt materiale udarbejdet af domstolene til brug for rådslagningen.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 31, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende
behandles i videnskabeligt øjemed, eller hvor oplysningerne kun opbevares i form af
personoplysninger i det tidsrum, som kræves for at udarbejde statistikker.
Stk. 5. For behandling af oplysninger på det strafferetlige område, der foretages for den offentlige
forvaltning, kan justitsministeren fastsætte undtagelser fra retten til at få oplysninger efter § 31,
stk. 1, for så vidt bestemmelsen i § 32, stk. 1, jf. herved § 30, må antages at medføre, at begæringer
om ret til indsigt i almindelighed må afslås.
§ 33. En registreret person, der har fået meddelelse efter § 31, stk. 1, har ikke krav på ny meddelelse
før 6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre der godtgøres en særlig interesse heri.
§ 34. Meddelelser i henhold til § 31, stk. 1, skal på begæring gives skriftligt. I tilfælde, hvor
hensynet til den registrerede taler derfor, kan meddelelse dog gives i form af en mundtlig
underretning om indholdet af oplysningerne.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for meddelelser, som gives skriftligt af
private virksomheder m.v.
Kapitel 10
Øvrige rettigheder
§ 35. Den registrerede kan til enhver tid over for den dataansvarlige gøre indsigelse mod, at
oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.
Stk. 2. Hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de
pågældende oplysninger.
§ 36. Fremsætter en forbruger indsigelse herimod, må en virksomhed ikke videregive oplysninger
om den pågældende til en anden virksomhed med henblik på markedsføring eller anvende
oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed.
Stk. 2. Inden virksomheden videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med
henblik på markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette
øjemed, skal den undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i
markedsføringsøjemed. Inden oplysninger om en forbruger, der ikke i CPR har frabedt sig sådanne
henvendelser, videregives eller anvendes som nævnt i 1. pkt., skal virksomheden tydeligt og på en
forståelig måde oplyse om retten til at gøre indsigelse efter stk. 1. Forbrugeren skal samtidig gives
adgang til på en nem måde inden for to uger at gøre sådan indsigelse. Oplysningerne må ikke
videregives, inden fristen til at gøre indsigelse er udløbet.
12
Stk. 3. Henvendelse til forbrugeren efter stk. 2 skal i øvrigt ske i overensstemmelse med reglerne i
markedsføringslovens § 6 a og regler udstedt i medfør af markedsføringslovens § 6 a, stk. 6.
Stk. 4. Virksomheden kan ikke kræve betaling for behandlingen af en indsigelse.
§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller
vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør
af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.
Stk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er videregivet,
om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en
registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig
umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.
§ 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke.
§ 39. Fremsætter en registreret person indsigelse herimod, kan den dataansvarlige ikke foranstalte, at
den registrerede undergives afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berører den
pågældende i væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandling af
oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) den pågældende afgørelse træffes som led i indgåelsen eller opfyldelsen af en aftale, såfremt den
registreredes anmodning om indgåelse eller opfyldelse af aftalen er blevet efterkommet eller der
findes passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes berettigede interesser eller
2) den pågældende afgørelse er hjemlet i en lov, der indeholder bestemmelser til beskyttelse af den
registreredes berettigede interesser.
Stk. 3. Den registrerede har ret til hos den dataansvarlige snarest muligt og uden ugrundet ophold
at få at vide, hvilke beslutningsregler der ligger bag en afgørelse som nævnt i stk. 1. § 30 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 40. Den registrerede kan klage til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af oplysninger
vedrørende den pågældende.
Afsnit IV
Sikkerhed
Kapitel 11
Behandlingssikkerhed
§ 41. Personer, virksomheder m.v., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller
databehandleren, og som får adgang til oplysninger, må kun behandle disse efter instruks fra den
dataansvarlige, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte instruks må ikke begrænse den journalistiske frihed eller være til hinder
for tilvejebringelsen af et kunstnerisk eller litterært produkt.
Stk. 3. Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles
i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.
Stk. 4. For oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse
for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller
tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
13
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 anførte
sikkerhedsforanstaltninger.
§ 42. Når en dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger til en databehandler, skal den
dataansvarlige sikre sig, at databehandleren kan træffe de i § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker.
Stk. 2. Gennemførelse af en behandling ved en databehandler skal ske i henhold til en skriftlig
aftale parterne imellem. Af aftalen skal det fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks
fra den dataansvarlige, og at reglerne i § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved
databehandleren. Hvis databehandleren er etableret i en anden medlemsstat, skal det fremgå af
aftalen, at de bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i lovgivningen i den
medlemsstat, hvor databehandleren er etableret, gælder for denne.
Afsnit V
Anmeldelse
Kapitel 12
Anmeldelse af behandlinger, der foretages for den offentlige forvaltning
§ 43. Forinden iværksættelse af en behandling af oplysninger, som foretages for den offentlige
forvaltning, skal der af den dataansvarlige eller dennes repræsentant foretages anmeldelse til
Datatilsynet, jf. dog § 44. Den dataansvarlige kan bemyndige andre myndigheder eller private til at
foretage anmeldelse på dennes vegne.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om følgende:
1) Navn og adresse på den dataansvarlige, dennes eventuelle repræsentant og på en eventuel
databehandler.
2) Behandlingens betegnelse og formål.
3) En generel beskrivelse af behandlingen.
4) En beskrivelse af kategorierne af registrerede og af de typer af oplysninger, der vedrører dem.
5) Modtagere eller kategorier af modtagere, som oplysningerne kan overføres til.
6) Påtænkte overførsler af oplysninger til tredjelande.
7) En generel beskrivelse af de foranstaltninger, der iværksættes af hensyn til
behandlingssikkerheden.
8) Tidspunktet for påbegyndelsen af behandlingen.
9) Tidspunktet for sletning af oplysningerne.
§ 44. Behandling, som ikke omfatter oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra reglerne i § 43,
jf. dog stk. 2. En sådan behandling kan uden anmeldelse endvidere omfatte
identifikationsoplysninger, herunder personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en
offentlig myndighed, medmindre der er tale om en behandling som nævnt i § 45, stk. 1.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte behandlinger.
Stk. 3. Behandlinger, hvis eneste formål er at føre et register, der i henhold til lov eller regler
udstedt i medfør af lov er beregnet til at informere offentligheden, og som er tilgængeligt for
offentligheden, er ligeledes undtaget fra reglerne i § 43.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af behandlinger af oplysninger
undtages fra bestemmelsen i § 43. Det gælder dog ikke behandlinger som nævnt i § 45, stk. 1.
§ 45. Forinden behandling, som er omfattet af anmeldelsespligten i § 43, iværksættes, skal
Datatilsynets udtalelse indhentes, når
1) behandlingen omfatter oplysninger, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,
14
2) behandlingen udelukkende finder sted med henblik på at føre retsinformationssystemer,
3) behandlingen udelukkende finder sted i videnskabeligt eller statistisk øjemed eller
4) behandlingen omfatter sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at tilsynets udtalelse skal indhentes inden
iværksættelsen af andre end de i stk. 1 nævnte behandlinger.
§ 46. Ændringer i de i § 43, stk. 2, nævnte oplysninger skal forud for iværksættelsen anmeldes til
tilsynet. Ændringer af mindre væsentlig betydning kan anmeldes efterfølgende, dog senest 4 uger
efter iværksættelsen.
Stk. 2. Forinden iværksættelse af ændringer i de i § 43, stk. 2, nævnte oplysninger i anmeldelser af
behandlinger, som er omfattet af § 45, stk. 1 eller 2, skal tilsynets udtalelse indhentes. Ændringer af
mindre væsentlig betydning skal alene anmeldes. Anmeldelse kan ske efterfølgende, dog senest 4
uger efter iværksættelsen.
§ 47. I tilfælde, hvor dataansvaret er henlagt til en underordnet myndighed og tilsynet ikke kan
tiltræde udførelsen af en behandling, forelægges sagen for vedkommende minister, der træffer
afgørelse i sagen.
Stk. 2. Kan tilsynet ikke tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en kommunal
myndighed, forelægges sagen for indenrigsministeren, der træffer afgørelse i sagen.
Kapitel 13
Anmeldelse af behandlinger, der foretages for en privat dataansvarlig
§ 48. Forinden iværksættelse af en behandling af oplysninger, som foretages for en privat
dataansvarlig, skal der af den dataansvarlige eller dennes repræsentant foretages anmeldelse til
Datatilsynet, jf. dog § 49.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af § 43, stk. 2.
§ 49. Behandling af oplysninger er, bortset fra de i § 50, stk. 2, angivne tilfælde, undtaget fra
reglerne i § 48, når
1) behandlingen omfatter oplysninger om ansatte, i det omfang behandlingen ikke omfatter
oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4,
2) behandlingen omfatter oplysninger om ansattes helbredsforhold, i det omfang behandlingen af
helbredsoplysningerne er nødvendig til opfyldelse af bestemmelser i lov eller forskrifter fastsat i
henhold til lov,
3) behandlingen omfatter oplysninger om ansatte, hvis registrering er nødvendig som følge af
kollektiv overenskomst eller kollektiv aftale på arbejdsmarkedet,
4) behandlingen omfatter oplysninger om kunder, leverandører eller andre forretningsforbindelser, i
det omfang behandlingen ikke omfatter oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4, eller i det
omfang der ikke er tale om behandlinger som omtalt i § 50, stk. 1, nr. 4,
5) behandlingen foretages med henblik på udførelsen af markedsundersøgelser, i det omfang
behandlingen ikke omfatter oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4,
6) behandlingen foretages af en forening eller lignende, i det omfang der alene behandles
oplysninger om foreningens medlemmer,
7) behandlingen foretages af advokater eller revisorer som led i deres virksomhed, i det omfang der
alene behandles oplysninger vedrørende klientforhold,
8) behandlingen foretages af læger, sygeplejersker, tandlæger, kliniske tandteknikere, apotekere,
terapiassistenter, kiropraktorer og lignende personer med autorisation til at udøve virksomhed inden
15
for sundheds- og sygeplejen, i det omfang oplysningerne alene anvendes til brug ved denne
virksomhed og behandlingen af oplysningerne ikke sker for et privat sygehus, eller
9) behandlingen foretages til brug ved en bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte behandlinger.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at andre typer af behandlinger undtages fra
bestemmelsen i § 48. Det gælder dog ikke behandlinger, der er omfattet af § 50, stk. 1, medmindre
behandlingerne undtages efter § 50, stk. 3.
§ 50. Forinden iværksættelse af en behandling, som er omfattet af anmeldelsespligten i § 48, skal
Datatilsynets tilladelse indhentes, når
1) behandlingen omfatter oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4,
2) behandlingen af oplysningerne sker med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser
med eller ansættelsesforhold til en registreret,
3) behandlingen sker med henblik på erhvervsmæssig videregivelse af oplysninger til bedømmelse af
økonomisk soliditet og kreditværdighed,
4) behandlingen sker med henblik på erhvervsmæssig bistand ved stillingsbesættelse eller
5) behandlingen udelukkende finder sted med henblik på at føre retsinformationssystemer.
Stk. 2. Ved overførsel af oplysninger som nævnt i stk. 1 til tredjelande i medfør af § 27, stk. 1, og
stk. 3, nr. 2-4, skal Datatilsynets tilladelse indhentes til overførslen, uanset at behandlingen i øvrigt
er undtaget fra anmeldelse i medfør af § 49, stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte undtagelser fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der forinden iværksættelse af andre
anmeldelsespligtige behandlinger end de i stk. 1 eller 2 nævnte skal indhentes tilladelse fra tilsynet.
Stk. 5. Tilsynet kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1, 2 eller 4 fastsætte
nærmere vilkår for udførelsen af behandlingerne til beskyttelse af de registreredes privatliv.
§ 51. Ændringer i de i § 48, stk. 2, jf. § 43, stk. 2, nævnte oplysninger skal forud for iværksættelsen
anmeldes til tilsynet. Ændringer af mindre væsentlig betydning kan anmeldes efterfølgende, dog
senest 4 uger efter iværksættelsen.
Stk. 2. Forinden iværksættelse af ændringer i de i § 48, stk. 2, jf. § 43, stk. 2, nævnte oplysninger i
anmeldelser af behandlinger, som er omfattet af § 50, stk. 1, 2 eller 4, skal Datatilsynets tilladelse
indhentes. Ændringer af mindre væsentlig betydning skal alene anmeldes. Anmeldelse kan ske
efterfølgende, dog senest 4 uger efter iværksættelsen.
Kapitel 14
Anmeldelse af behandlinger, der foretages for domstolene
§ 52. Reglerne i §§ 43-46 gælder for anmeldelse til Domstolsstyrelsen af behandling af oplysninger,
der foretages for domstolene.
Kapitel 15
Øvrige bestemmelser
§ 53. Databehandlere, der er etableret i Danmark, og som udøver edb-servicevirksomhed, skal
forinden påbegyndelsen af behandlingen foretage anmeldelse til Datatilsynet.
§ 54. Tilsynsmyndigheden skal føre en fortegnelse over de behandlinger, der er anmeldt efter §§ 43,
48 og 52. Fortegnelsen, som mindst skal indeholde de oplysninger, som er anført i § 43, stk. 2, skal
være tilgængelig for offentligheden.
16
Stk. 2. En dataansvarlig skal stille de i § 43, stk. 2, nr. 1, 2 og 4-6, nævnte oplysninger om alle de
behandlinger, som udføres for vedkommende, til rådighed for enhver, som anmoder derom.
Stk. 3. Offentlighedens adgang til indsigt i den fortegnelse, der er nævnt i stk. 1, og de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2, kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til forebyggelse,
opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller afgørende hensyn til private interesser gør det
påkrævet.
Afsnit VI
Tilsyn og afsluttende bestemmelser
Kapitel 16
Datatilsynet
§ 55. Datatilsynet, der består af et råd og et sekretariat, fører tilsyn med enhver behandling, der
omfattes af loven, jf. dog kapitel 17.
Stk. 2. Tilsynets daglige forretninger varetages af sekretariatet, der ledes af en direktør.
Stk. 3. Rådet, der nedsættes af justitsministeren, består af en formand, der er dommer, og af 6
andre medlemmer. Der kan udnævnes stedfortrædere for medlemmerne. Medlemmerne og
stedfortræderne for disse udnævnes for 4 år.
Stk. 4. Rådet fastsætter sin forretningsorden og de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem
råd og sekretariat.
§ 56. Datatilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
§ 57. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har
betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal der
indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
§ 58. Datatilsynet påser af egen drift eller efter klage fra en registreret, at behandlingen finder sted i
overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Tilsynet kan til enhver tid tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til § 27, stk. 4, eller §
50, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, eller stk. 3, nr. 2-4, såfremt Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at
der ikke må ske overførsel af oplysninger til bestemte tredjelande, eller om, at der lovligt kan ske en
sådan overførsel. Dette gælder dog kun, såfremt tilbagekaldelsen er nødvendig for at efterleve
Kommissionens afgørelse.
§ 59. Datatilsynet kan påbyde en privat dataansvarlig at ophøre med en behandling, der ikke må
finde sted efter denne lov, og at berigtige, slette eller blokere bestemte oplysninger, som er omfattet
af en sådan behandling.
Stk. 2. Tilsynet kan forbyde en privat dataansvarlig at anvende en nærmere angiven
fremgangsmåde i forbindelse med behandlingen af oplysninger, hvis tilsynet finder, at den
pågældende fremgangsmåde medfører en væsentlig risiko for, at der behandles oplysninger i strid
med loven.
Stk. 3. Tilsynet kan påbyde en privat dataansvarlig at træffe bestemte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at der behandles oplysninger, som ikke må behandles, at
oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
Stk. 4. Tilsynet kan i særlige tilfælde meddele databehandlere påbud eller forbud, jf. stk. 1-3.
17
§ 60. Datatilsynet træffer over for vedkommende myndighed afgørelse i sager vedrørende § 7, stk. 7,
§ 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 1, § 27, stk. 4, §§ 28-31, § 32, stk. 1, 2 og 4, §§ 33-37, § 39 samt
§ 58, stk. 2.
Stk. 2. I andre tilfælde afgiver tilsynet udtalelser over for den dataansvarlige myndighed.
§ 61. Datatilsynets afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 62. Datatilsynet kan kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed, herunder til
afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser.
Stk. 2. Tilsynets medlemmer og personale har til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for den offentlige
forvaltning, administreres, eller hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, samt til
lokaler, hvor oplysningerne eller tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder tilsvarende for behandlinger, som foretages for private
dataansvarlige, i det omfang behandlingen er omfattet af § 50.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 gælder også, for så vidt angår den behandling, der udføres af
databehandlere som nævnt i § 53.
§ 63. Datatilsynet kan bestemme, at anmeldelser og ansøgninger om tilladelse efter denne lov og
ændringer heri kan eller skal indgives på nærmere angiven måde.
Stk. 2. For indgivelse af følgende anmeldelser og ansøgninger om tilladelser i henhold til denne
lov betales 1.000 kr.:
1) Anmeldelse i henhold til § 48.
2) Tilladelse i henhold til § 50.
3) Anmeldelse i henhold til § 53.
Stk. 3. En anmeldelse som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 3, anses først for indgivet, når betaling er sket.
Datatilsynet kan bestemme, at en tilladelse som nævnt i stk. 2, nr. 2, ikke meddeles, før betaling er
sket.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, gælder ikke for behandlinger, der udelukkende finder
sted i videnskabeligt eller statistisk øjemed.
Stk. 5. Såfremt en behandling både skal anmeldes efter § 48 og tillades efter § 50, betales kun ét
gebyr.
§ 64. Datatilsynet kan af egen drift eller efter anmodning fra en anden medlemsstat påse, at en
behandling af oplysninger, som finder sted i Danmark, er lovlig, uanset at den pågældende
behandling er undergivet en anden medlemsstats lovgivning. Bestemmelserne i §§ 59 og 62 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Datatilsynet kan videregive oplysninger til tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater i det
omfang, det er nødvendigt for at påse overholdelsen af bestemmelserne i denne lov eller af den
pågældende medlemsstats databeskyttelseslovgivning.
§ 65. Datatilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til Folketinget. Beretningen
offentliggøres. Tilsynet kan i øvrigt offentliggøre sine udtalelser. Bestemmelsen i § 30 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 66. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen samarbejder, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde
deres pligter, navnlig ved at udveksle alle relevante oplysninger.
18
Kapitel 17
Tilsyn med domstolene
§ 67. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med behandling af oplysninger, der foretages for domstolene.
Stk. 2. Tilsynet omfatter behandling af oplysninger med hensyn til domstolenes administrative
forhold.
Stk. 3. For anden behandling af oplysninger træffes afgørelse af vedkommende ret. Afgørelsen kan
kæres til højere ret. For særlige domstole, hvis afgørelser ikke kan indbringes for højere ret, kan den
i 1. pkt. nævnte afgørelse kæres til den landsret, i hvis kreds retten er beliggende. Kærefristen er 4
uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 68. For Domstolsstyrelsens udøvelse af tilsyn i henhold til § 67 gælder bestemmelserne i §§ 56 og
58, § 62, stk. 1, 2 og 4, § 63, stk. 1, og § 66. Domstolsstyrelsens afgørelser er endelige.
Stk. 2. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser eller lignende generelle retsforskrifter, der har
betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, der foretages
for domstolene, skal der indhentes en udtalelse fra Domstolsstyrelsen.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen offentliggør en årlig beretning om dens virksomhed.
Kapitel 18
Erstatnings- og strafansvar
§ 69. Den dataansvarlige skal erstatte skade, der er forvoldt ved behandling i strid med
bestemmelserne i denne lov, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget
ved den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger.
§ 70. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte
den, der i forbindelse med en behandling, som udføres for private,
1) overtræder § 4, stk. 5, § 5, stk. 2-5, § 6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 4, 5 og 7, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2 og 3,
1. pkt., § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, 1. pkt., §§ 20-25, § 26, stk. 1,
stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 27, stk. 1, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, § 31, §§ 33 og 34, § 35, stk. 2, §§ 36 og
37, § 39, stk. 1 og 3, § 41, stk. 1 og 3, § 42, § 48, § 50, stk. 1 og 2, § 51, § 53 eller § 54, stk. 2,
2) undlader at efterkomme Datatilsynets afgørelse efter § 5, stk. 1, § 7, stk. 7, § 13, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 2, 1. pkt., § 27, stk. 4, §§ 28 og 29, § 30, stk. 1, § 31, § 32, stk. 1 og 4, §§ 33-37, § 39,
§ 50, stk. 2, eller § 58, stk. 2,
3) undlader at efterkomme Datatilsynets krav efter § 62, stk. 1,
4) hindrer Datatilsynet i at få adgang efter § 62, stk. 3 og 4,
5) tilsidesætter vilkår som nævnt i § 7, stk. 7, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 1, § 27, stk. 4, § 50,
stk. 5, eller en betingelse eller et vilkår for en tilladelse i henhold til regler udstedt i medfør af loven
eller
6) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til § 59 eller i henhold til
regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
hæfte den, der i forbindelse med en behandling, som udføres for offentlige myndigheder, overtræder
§ 41, stk. 3, eller § 53 eller tilsidesætter vilkår som nævnt i § 7, stk. 7, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13,
stk. 1, § 27, stk. 4, eller en betingelse eller et vilkår for en tilladelse i henhold til regler udstedt i
medfør af loven.
Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
hæfte den, der i forbindelse med en behandling, som er undergivet en anden medlemsstats
19
lovgivning, undlader at efterkomme Datatilsynets afgørelser efter § 59 eller at opfylde Datatilsynets
krav efter § 62, stk. 1, eller hindrer Datatilsynet i at få adgang efter § 62, stk. 3 og 4.
Stk. 4. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 71. Den, der driver eller er beskæftiget med virksomhed som nævnt i § 50, stk. 1, nr. 2-5, eller
§ 53, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten hertil, såfremt det udviste forhold begrunder
en nærliggende fare for misbrug. I øvrigt finder straffelovens § 79, stk. 3 og 4, anvendelse.
Kapitel 19
Afsluttende bestemmelser, herunder ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 72. Vedkommende minister kan i særlige tilfælde fastsætte nærmere regler for behandlinger, som
udføres for den offentlige forvaltning.
§ 73. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for bestemte typer af behandlinger, som udføres
for private dataansvarlige, herunder at bestemte typer oplysninger ikke må behandles.
§ 74. Brancheforeninger eller andre organer, som repræsenterer andre kategorier af private
dataansvarlige, kan i samarbejde med Datatilsynet udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage til en
korrekt anvendelse af reglerne i denne lov.
§ 75. Justitsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at gennemføre de af Det
Europæiske Fællesskab udstedte beslutninger, som træffes med henblik på gennemførelse af
direktivet om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger, eller regler, som er nødvendige for at anvende de af
Fællesskabet udstedte retsakter på direktivets område.
§ 76. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2. Lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september
1991, og lov om private registre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, ophæves.
Stk. 3. Registerrådets medlemmer indtræder som medlemmer af Datarådet, indtil justitsministeren
har udnævnt Datarådets medlemmer.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 160 af 20. april 1979 om forretningsorden for registerrådet m.v. gælder
for Datatilsynets virksomhed, indtil den ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne
lov.
Stk. 5. Anordning nr. 73 af 5. marts 1979 om, at forskrifter for registre m.v., der udfærdiges i
medfør af loven om offentlige myndigheders registre, ikke indføres i Lovtidende, ophæves.
Stk. 6. Klage- eller tilsynssager, der er oprettet før den 24. oktober 1998, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler. Datatilsynet udøver den kompetence, som efter disse regler tilkommer
Registertilsynet.
Stk. 7. Datatilsynet udfører i øvrigt de opgaver, som efter lovgivningen udføres af Registertilsynet.
§ 77. For behandlinger, der foretages for private, og som er iværksat før den 24. oktober 1998, skal
reglerne i kapitel 13 være opfyldt senest den 1. oktober 2000.
Stk. 2. For behandlinger, der foretages for offentlige myndigheder, og som er iværksat før den 24.
oktober 1998, skal reglerne i kapitel 12 og 14 være opfyldt senest den 1. april 2001.
20
Stk. 3. Behandlinger, der er iværksat før den 24. oktober 1998, kan fortsætte uden tilladelse i 16
uger efter lovens ikrafttræden, hvis der skal indhentes tilladelse hertil efter reglerne i lovens afsnit II
eller bestemmelsen i stk. 7.
Stk. 4. Behandlinger, der er iværksat den 24. oktober 1998 eller senere, men inden lovens
ikrafttræden, kan fortsætte uden forudgående anmeldelse, udtalelse eller tilladelse i 16 uger efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Der skal senest 16 uger efter lovens ikrafttræden foretages anmeldelse efter bestemmelsen i
§ 53.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 og 2 nævnte frist forlænges.
Stk. 7. Tilsynsmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde efter ansøgning bestemme, at
behandlinger, der er iværksat før lovens ikrafttræden, kan fortsætte uanset behandlingsreglerne i
afsnit II.
§ 78. Behandlinger, som før lovens ikrafttræden er anmeldt efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om private
registre m.v., kan fortsætte efter de hidtil gældende regler indtil den 1. oktober 2001. Datatilsynet
udøver den kompetence, som efter disse regler tilkommer Registertilsynet.
Stk. 2. Behandlinger som nævnt i stk. 1 skal overholde lovens § 5 og §§ 41 og 42. For disse
behandlinger kan den registrerede kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er
urigtige eller vildledende, eller som opbevares på en måde, der er uforenelig med de legitime formål,
som den dataansvarlige forfølger. Datatilsynet fører tilsyn efter reglerne i lovens kapitel 16.
§ 79. Et samtykke, som er givet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, gælder for
behandlinger, der foretages efter lovens ikrafttræden, såfremt samtykket opfylder kravene i denne
lovs § 3, nr. 8, sammenholdt med § 6, nr. 1, § 7, stk. 2, nr. 1, § 8, stk. 2-5, § 11, stk. 2, nr. 2, eller
stk. 3, eller § 27, stk. 3, nr. 1.
§ 80. I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som senest ændret ved lov
nr. 276 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort
bekendt med fortegnelser som nævnt i stk. 2, der ikke er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.«
§ 81. I lov nr. 430 af 1. juni 1994 om massemediers informationsdatabaser foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 1, ændres »Registertilsynet« til: »Datatilsynet«.
2. Som ny § 11 a indsættes følgende bestemmelse:
»§ 11 a. Der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at informationer i offentligt
tilgængelige informationsdatabaser ændres af uvedkommende.«
3. § 16, stk. 1, nr. 1, affattes på følgende måde:
»1) overtræder § 4, § 5, § 7, § 8, stk. 1, § 9, nr. 2 og 3, § 11, stk. 1 og 3, eller § 11 a.«
4. § 17 affattes således:
Ȥ 17. Et massemedie skal erstatte skade, der er forvoldt ved behandling i strid med bestemmelserne
i denne lov, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved den
21
agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger. Lovgivningens
almindelige erstatningsregler finder i øvrigt anvendelse.
Stk. 2. Lovgivningens almindelige regler om straf finder anvendelse på sager omfattet af denne
lov.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«
§ 82. I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 1019 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 50 d, stk. 1, indsættes i stedet for »Registertilsynet«: »Domstolsstyrelsen«.
2. § 50 d, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med tinglysningsregistrene. Domstolsstyrelsens afgørelser er
endelige.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om dette tilsyn efter forhandling med
Domstolsstyrelsen.«
§ 83. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes behandling af oplysninger med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger. Loven gælder heller ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med
de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
1 § 7 i lov nr. 280 af 25. april 2001 indeholder følgende ændring:
1. I § 70, stk. 1-4, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.
2 § 6 i lov nr. 552 af 24. juni 2005 indeholder følgende ændring:
1. § 47, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kan tilsynet ikke tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en regional eller kommunal myndighed,
forelægges sagen for indenrigs- og sundhedsministeren, der træffer afgørelse i sagen.«
Lov nr. 552 af 24. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
3 Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EF-Tidende
1995 L 281, side 31 ff.).